EFTERÅR I HAVEN OG DRIVHUSET

Det bli'r så tidligt mørkt nu og over alt ligger der blade i brændte farver.

Endnu har der ikke været tid til at gøre haven "vinterklar" fordi der er så meget at lave indenfor.





En af de sidste roser blomstrer mellem de brændte farver.






Jeg fandt også en masse flotte og store hindbær som børnene helt sikkert ikke har opdaget, og som jeg heller ikke har tænkt mig at fortælle dem om, for hvor smagte de bare himmelsk.






I drivhuset er der nu lagt belægning i form af gamle gule mursten som gulv. Det er som jeg altid har drømt om. Måske buler det en smule for meget, men det må vi forholde os til når det bli'r forår igen :-)





I krukkerne har jeg plantet tulipaner på ægte Claus Dalby manér. Overvejende mørke og dobbelte, men også rosafarvede. Jeg ser frem til at de kommer frem til foråret og at jeg kan stille dem samlet og nyde dem i blomst. Jeg har aldrig haft den store succes-oplevelse med at de står rundt omkring i bede, så nu håber jeg at dette er bedre.

Kommentarer

Populære opslag