Sider

søndag den 29. april 2012

LIDT AF HVERT

Faktisk er det slet ikke bevidst at jeg vælger lilla blomster for tiden. Det afsløres imidlertid på de billeder jeg tager, og det overrasker mig faktisk lidt. Vidste ikke jeg var til lilla. Smuk og varm er lilla.
Jeg spiser ikke hvidt brød for tiden, så bollerne er så absolut ikke bagt til mig selv, men derimod til resten af familien, som jo ikke skal snydes for friskbagt brød. Derimod spiser jeg gerne Cæsar salat som jeg faktisk er blevet helt vild med. Jeg skal gerne have mange grøntsager, så min version er med små fine ærter. I love it!











FØDSELSDAG FOR MORMOR

Lørdag fejrede vi min mors fødselsdag. I "gamle" dage var min mor æstetiker om en hals. Det er hun vel for så vidt stadig et sted dybt inde, men i dag er hun meget mere afslappet og loose omkring det hele. Jeg ved godt, hvorfra jeg har arvet min hang til detaljer, skønhed mv. Det er selvfølgelig fra min mor. Nogen gange tænker jeg at det kunne være befriende bare at dække bord uden at tænke på, hvordan det ser ud, men bare fordi der kommer nogle dejlige mennesker og sætter sig til bords ved det.
Jeg havde nogle af mine hæklede glas stående på bordet til fødselsdagen. Dem havde min søster ikke set før, og hun var helt vild med dem. Jeg tænker at hun bruger hele søndagen på at hækle nogen. 



lørdag den 14. april 2012

LØRDAGSGLIMT

Lørdag har budt på nye sko. Komfortable og skønne at gå i. Lige for tiden kan jeg slet ikke gå i høje hæle. Lørdag har også budt en køretur ud i det blå for at kigge efter en ny eller gammel bil (eller to) der kan køre godt og længe på den dyre bezin. Ved godt at nogen måske her tænker: "Jamen er det ikke om søndagen bilforhandlerne har åbent?" Joh, men Terminalen har altså åbent om lørdagen.
Mine tulipaner trænger vist til en udskiftning. 


tirsdag den 10. april 2012

TULIPANER FRA DRIVHUSET

Så har jeg taget tulipaner ind fra drivhuset. Løgene blev sat i krukker i drivhuset i efteråret, og står nu meget ranke og stærke i blomst. Synes simpelthen de er så flotte, så det er absolut ikke sidste gang, jeg benytter denne metode.



fredag den 6. april 2012

LIDT PÅSKEHYGGE

Har haft besøg af mine forældre og min svigermor. Vi skal have påskefrokost på søndag, så i dag var en mere eller mindre spontan sammenkomst. Vi fik en dejlig lammekølle tilberedt på grillen, og svigermor havde lavet kokosmakroner.
Salaten på billedet er en bønnesalat. Den består af kogte afkølede bønner, ovntørrede tomater, revet parmasanost, ristede solsikkekerner og en olie/eddike dressing.
Tomaterne er kvarte tomater, vendt i olie og krydret med timian, salt og peber. Herefter bagt i ovnen i 4-5 timer på 100 grader.















SORT, MØNSTER OG LYSEBLÅ






ET TOUCH AF RØD

Har fundet en rød arkitektlampe. Nu lyser den op blandt alle de andre farverige indslag på de hvide hylder.





Frokosten i går var blandet grønne salater med tun, rejer, agurk, tomater, kapers og hjemmelavet mayonnaise.I dag står den på en grøntsagssuppe. Jeg skal nemlig i en fart have tabt de kilo, der sneg sig på i forbindelse med rygestop, så grøntsager og frugt: "Here I come..."


God dag derude!

torsdag den 5. april 2012

GLIMT FRA EN HELLIG TORSDAG


Her er ingen tegn på påske og helligdag. I forhold til sidst nævnte - jo her slappes af som man jo også kan gøre det på en hellig dag. Manden min er på arbejde. Den ældste spiller fodboldkamp. Den mellemste løber på rulleskøjter hos og med en veninde. Den yngste ser den ældste spille fodbold. Og jeg? Jeg har tilbragt dagen med at gøre badeværelse rent, lave risengrød til den mindste, tørre tomater i ovnen og meget andet.
I går var jeg på "shopping-tur" med min svigermor og min datter og hendes veninde. Selvfølgelig var jeg et smut i Decorate Shop - min yndlingsbutik, hvor jeg gerne lader mig forføre af de mange indtryk og farver. Det er slet ikke altid jeg køber noget der, men denne gang blev det til et tandkrus og en sæbedispenser og en lille "sæbeskål" i træ.



             

tirsdag den 3. april 2012

EN TUR I IKEA

Solen skinner og indbyder til en masse forårs gøremål, men hold da op hvor det snyder, for koldt er det.
Jeg har været i IKEA med en kollega i dag. Fandt blandt andet en ny bladholder og det yndigste pap-service som jeg skal dække op med her til sommer.