SIDEN SIDST

Siden sidst er lang tid siden efterhånden. Jeg har haft tandpine. Så meget tandpine. Fik tanden rodbehandlet og havde stadig ondt. Fik mere smertestillende medicin. Fik en infektion i kæben ved siden af tanden. Fik feber. Fik tanden åbnet og renset. Fik antibiotika (to slags). Fik mavesmerter. Fik diare og kastede op.
Nu er jeg her igen klar til blogging og klar over at jeg har et meget anstrengt forhold til rodbehandlinger - jeg tåler dem ikke. Har nemlig været der før og der endte historien med at tanden blev taget ud.
Nok om tænder.
Jeg har selvfølgelig fået masse af suppe mens det hele stod på. Suppe og yoghurt. Min mand lavede den dejligste oksekødsuppe som jeg har spist af morgen og aften. Og pludselig mens jeg var ved at komme i bedring fik jeg lyst til scones. To dage i træk bagte vi scones for at tilfredsstille mit behov.
På et tidspunkt begyndte det at sne, men velvidende at det skulle blive dejligt vejr i den kommende tid, så tog jeg det med et smil.
Har lige været i drivhuset. Der er de tulipaner, jeg har sat i krukker, kommet langt frem (forår).
I aften glæder jeg mig til at få en god bøf med hjemmelavede pomme frites og hjemmelavet bearnaisesauce. Og så skal jeg selvfølgelig se X-factor. med familien.



Kommentarer

Populære opslag