NEON PÅ HJERNE OG NETHINDE

Sjovt som man nogen gange er styret af noget uden helt at vide, hvorfor og hvorfra det kommer. Lige nu bliver jeg draget af neonfarverne og i særdeleshed den rød-orange. Jeg ved godt at det har været en trend i nogen tid og at det selvfølgelig er overvejende derfra jeg er påvirket, men altså; jeg plejer ikke at kunne lide neonfarver.Selv når jeg tegner sniger de sig ind nu. Pludselig lå der overstregningstudser ved siden af blokken som jeg bare måtte bruge. Altså - siger jeg bare. 
Jeg har også lige spraymalet en stol i den rød-orange og ja et U-bogstav, og så har jeg hæklet et overtræk til et glas.
Den hvide sættekasse har min mand lavet. Han har i forbindelse med hele denne "Neonprocess" udtrykt begejstring for den glade farve, og faktisk udtrykt, hvad jeg finder meget rigtigt: "Den skrappe neonfarve er god til at fremhæve og henlede opmærksomheden fx på noget ved siden af den". 















Kommentarer

Populære opslag